Først lidt historie: I dag kan du måske ikke se forskel på Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft. Det ser ud som om de konkurrerer om, hvem der er mest sociale – for vores børn, de ældre og flere andre. Hvis du hører til de erfarne med en socialdemokratisk livsholdning, ved du hvem der har skabt velfærdssamfundet, og du ved også, hvem der næsten altid strittede imod.

Allerede Stauning lærte det. Da han lavede Kanslergade Forliget i 1930erne indeholdt det en lang række lovforslag, der alle skulle hjælpe landbruget igennem den store økonomiske verdenskrise. Det historiske forlig indeholdt også en række sociallove, som i virkeligheden er starten på det velfærdssamfund, vi har i dag.

Men hvad skete derefter? Jo, forligspartiet Venstre ville gerne stemme for landbrugsstøtte, men ikke for de sociale love. Hele forliget hang derefter i en tynd tråd, men heldigvis fik Stauning også hevet de sociale love igennem. Joh, Venstre vidste vi, hvor vi havde!

Vores regering stillede i 1970erne forslag til efterløn. I flere folketingssamlinger måtte vi erkende, at vi ikke kunne få flertal i Folketinget. I 1978 var der en meget vanskelig parlamentarisk situation for vort parti. Vi dristede os til at danne regering med Venstre. Der var absolut ingen anden mulighed, hvis vort parti skulle holde regeringsmagten, og der tegnede sig så en mulighed for at få efterlønnen igennem, og den trådte i kraft den 1. januar 1979. Jeg må fuldt ud erkende, at Henning Christophersen klart støttede vort krav. Efterlønnen er der i disse år mange, der pønser på at komme til livs. De påstår, at vi ikke har råd. Det er noget sludder.

Når det gælder statsminister Anders Fogh Rasmussen kan jeg ikke glemme, at han skrev en lille bog ”Fra socialstat til minimalstat”. Både bogens titel og indhold er himmelråbende. Alt hvad der vedrører samfund og stat bandlyses. Nu har han travlt med at fremlægge sine tanker, der ofte er ren overbudspolitik. Han ryster milliarder ud af ærmet. Jeg siger derfor nej til Anders. Jeg tør ikke betro velfærdssamfundet til ham. Han vil bare være statsminister for enhver pris.

Jeg vil fastholde og gerne udbygge velfærdssamfundet. Derfor ja til Socialdemokraterne og til Mogens Lykketoft.

Al den snak om personer må ikke være så afgørende, som den nu gøres til. Det er vigtige interesser, der skal varetages. Sagen har faktisk altid været det vigtigste for danskerne, og det er det, der gør lille Danmark til det, det er i dag. Og det er ikke så ringe!

Venlig hilsen

Anker Jørgensen