Mikael Bertelsen fra
DR2's populære TV udsendelser Den 11. time fandt ud
af, at Anker har en helt særlig yndlingsbeskæftigelse. Han
holder af at forlade sin lejlighed i Sydhavnen i København for at
stige på bussen og køre et tilfældigt sted hen, simpelthen bare
for at se hvad der sker og for at møde mennesker. Mikael
Bertelsen fik lyst til en dag at tage med Anker ud i det blå.
Denne dag gik turen til Dragør. Undervejs fortæller Anker Jørgensen
om sin lidenskab for kultur og kunst, alt i mens han også får
tid til en snak med de almindelige danskere han møder.
Det blev til en fremragende TV udsendelse, og DR har utvivlsomt
glædet mange ved at lægge videoen på nettet her:
Med
Anker Ud I Det Blå
På sin blog på Internettet Christian
i Eternopien havde Christian følgende kommentar den
10. maj 2007:
"Nu
vil jeg nødigt lyde som hverken John Mogensen eller Dan Turell, men
engang ... Engang (som jeg dårligt nok kan huske) var der folkelige
politikere til! Om han gjorde det godt eller skidt, ved jeg ikke, og
det vil han heller ikke selv bedømme. Men Mikael Bertelsens bustur
med 85-årige Anker Jørgensen er uden pis det smukkeste tv, jeg har
set meget meget meget længe. Den gamle mand er jo en kvindebedårer
af guds nåde. Jeg var lige ved at græde. Skal ses!"
Twit havde
følgende bemærkninger om TV udsendelsen med Anker Jørgensen på
samme blog den 11. maj 2007:
"Spændende
betragtninger. Jeg kunne ikke være mere enig i forhold til Anker i
den 11. time. Det var det bedste tv i mands minde. Bertelsen i
spejder-shorts og Anker som Master Yoda i sin hule i Degoba-systemet
(læs: Sydhavnen, red.) Jeg blev helt rolig da jeg så indslaget." |