"En af de sidste dage i april 1945 var der igen en razzia,
denne gang på Knippelsbro. Ved et fuldstændigt tilfælde var
Svend Aage også der, og han kunne ikke komme hurtigt nok væk ...
Efter befrielsen blev hans lig fundet i en fællesgrav i Ryvangen
mellem mange andre. Jeg kunne pr. telefon bekræfte en række
kendemærker ved ham, så lægerne derved var sikre på, at de
havde identificeret ham som Svend Aage Hedmann ...
... (Vi) etablerede en fond og solgte små mærkater med et
billede af Svend Aages lille dreng. På den måde skaffede vi et
ret stort pengebeløb til hans enke og hans søn."
- Anker Jørgensen i sine erindringer om vennen Svend Aage Hedmann.
Anker Jørgensen fortalte senere til Amagerbladet om sit
engagement i modstandsarbejdet:
"Jeg
har aldrig udøvet de store heltegerninger, men jeg husker engang, hvor vi
var inde i en aktion, hvor vi skulle fjerne et stort og meget omfattende
kartotek over værnemagere. Aktionen lykkedes. Kartoteket, der fyldte et
par biler, blev fjernet fra Sankt Annæ Plads, og dette kartotek var
senere til rådighed i de mange sager imod værnemagere efter krigen."
Alex
Frank Larsen fortæller i Anker - Mennesket Magten Meningerne,
hvorledes Anker fik samlet en hemmelig sabotagegruppe og til sit illegale
arbejde fik lavet et falsk identitetskort under navnet "Svend
Carstensen, lagerarbejder, Dansvej 14, Hvidovre. Født d. 1/2 1922 i
Kapernaum Sogn." Om aktionen på Sankt Annæ Plads hedder det:
"Anker
gik op til chefkontoret på første sal med sin politipistol i hånden og
sagde til chefen, at han skulle forholde sig roligt ... Mens Anker holdt
20-30 mennesker i skak med sin pistol, blev kartoteket med listen over værnemagere
tømt over i kasser og sække. De ansatte stod lammede og så stiltiende
på."
Anker som husar i Næstved
I
et interview med Maria, 1 z, Rysensteen Gymnasium, fortalte Anker nærmere
om sin tid under besættelsen:
"I
sommeren 1943 var jeg også blevet medlem af modstandsbevægelsen. Jeg
havde gennemgået en udvikling fra at være enig med Stauning i, at man
ikke måtte lave sabotage, til på meget et småt niveau at deltage i
sabotage. Jeg lagde op til nogle andre, der så lavede sabotagen ... Det
kunne ikke nytte noget! De der satans tyskere regerede jo over hele verden.
De havde jo store hære og havde slået Rusland. Førstda Amerika kom ind i krigen, begyndte det jo at vende ...
Nazismen hadede jeg fra drengetiden af. Jeg kan huske, når jeg hørte
radioen. Den stod og dirrede på en lille bitte bogreol uden bøger ... når
Hitler talte: Sieg Heil, Sieg Heil. Jeg hørte alt det råberi. Det fandt
jeg meget uhyggeligt. Måske blev jeg lidt vejledt af min onkel, der var
lidt politisk interesseretog
absolut var demokrat og social i sin holdning og frem for alt antinazist."
"En af de sidste dage i april 1945 var der igen en razzia,
denne gang på Knippelsbro. Ved et fuldstændigt tilfælde var
Svend Aage også der, og han kunne ikke komme hurtigt nok væk ...
Efter befrielsen blev hans lig fundet i en fællesgrav i Ryvangen
mellem mange andre. Jeg kunne pr. telefon bekræfte en række
kendemærker ved ham, så lægerne derved var sikre på, at de
havde identificeret ham som Svend Aage Hedmann ... 
